Commodi Update Maj 2019: Lancering, vellykkede handler og nye funktioner

LANCERING

Her godt halvanden måned efter lancering gør vi status. Vi kom udsædvanligt godt fra start med en flot åbning i TV2 News, med massiv dækning af historien om landbrugets nye handelsplatform, som hvis man skulle tro underteksterne, både ”vil fjerne mellemled” og ” vende op og ned på handlen med landbrugsvarer.” Vi tror nu ikke konflikten er så stor, men vi tager gerne debatten og de kritiske spørgsmål 😜

Landbrugsmedierne fik også nys om, at vi nu (langt om længe) kunne åbne dørene, og vi takker ydmygt for opmærksomheden på vores store dag. Vi kunne ikke have ønsket os end bedre lancering!

AKTIVITET

Siden har vi knoklet på med onboarding af brugere og siddet klistret til chatten og support telefonen, for at hjælpe alle godt i gang. Der er 450 validerede brugere og der har indtil nu været 120.000 ton udbudt med en god mix af:

Havre, Foderhvede, Foderbyg, Møllehvede, Sojaskrå, Solsikkreskrå, Halm og Frøgræs

Læs om brugernes erfaringer med at forhandle om prisen gennem platformen og om at fortsætte den personlige handel på en digital platform.

Det er en helt ny måde at handle på og et helt nyt system der skal læres, og det tager naturligvis tid, at få gjort alle helt trygge ved at oprette annoncer, vælge pariteter og lægge bud. Særligt det med bud har vi gjort meget ud af at fortælle om, da forhandlingen er en helt central del af prissætningen – ligesom at realistiske priser på annoncer selvfølgelig også er udgangspunktet for at modtage gode bud.

Vi forventer stor aktivitet omkring høst – og derfor opfordrer vi også alle, der skal handle før eller siden til allerede nu at oprette og forberede deres handelsprofil, så man er klar, når det gælder.

Se i videoen nedenfor, hvordan du forbereder basisannoncer, som du kan gemme på din profil, hvor den kun er synlig for dig selv. Når du er klar til at indskrive mængde, pris og termin, kan du offentliggøre dem på markedspladsen. Du kan selvfølgelig altid slette eller ændre i dem.

TUREN GÅR TIL ØSTEUROPA

Ida, Nis og Alexandra har været på tur rundt i Baltikum og Østeuropa for at varme op til lanceringen der. Der har allerede været en overvældende positiv interesse og mange gode møder med handelshuse, producentforeninger, og landbrug. I Juni tager vi igen på tur – denne gang til Rumænien, Slovakiet, Ungarn, Polen og Baltikum. Vi tager gerne imod gode ideer og introduktioner, så kender du nogen der driver landbrug i disse områder, så send dem endelig vores vej.

Vi regner med at åbne markedspladsen i Rumænien senere på måneden og derefter følger Slovakiet, Polen og Baltikum til August. Følg med i nyhedsbrevet, der skriver vi meget mere om det, når vi nærmer os.

NYE FUNKTIONER

Med ”Bed om besøg” knappen, kan man nu nemt booke et møde, enten hjemme hos dig selv eller på video, hvis det passer bedre. Vi kan hjælpe dig med at opsætte din profil, oprette annoncer, give en generel gennemgang af platformen eller hjælpe med konkrete funktioner.

Sprog – platformen understøtter nu ungarsk, litauisk, slovakisk, rumænsk og polsk.

Økologi og omlægning tilføjet på havre, hvede, byg.

KOMMER SNART

Vi arbejder løbende med forbedringer, nye funktioner og services. Uden at afsløre alt for meget, kommer der snart tilføjelser til platformen, som gør det endnu mere trygt at handle på Commoditrader. Og så vil vi også gøre det nemmere at være opdateret på markedet relevante annoncer, så man ikke misser en god handel, når man er travlt beskæftiget i marken.

Meget mere om det meget snart.