Grainsense apparatet kan teste flere kvalitetsparametre på korn i Danmark op til 3 uger inden høst

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at vi hos Commoditrader går ind for digitalisering. Vi ved dog også, at vi ikke kan udvikle alt til alle, og derfor holder vi også øje med andre innovative tiltag. Vi vil så vidt muligt lave partnerskaber med dem, der kan skabe ekstra værdi for jer brugere.

Vi har i løbet af det sidste år været i dialog med rigtig mange af jer, og der er bred enighed om, at det med kvaliteten på korn er en kompleksitet – også i handlen. Lige fra usikkerheden omkring hvad der står ude på marken, til den endelige afregning på baggrund af leveret vare. Vi forstår problematikken og ved, at det ikke er noget digital handel kan løse alene. Derfor har vi nu teamet op med den finske virksomhed Grainsense, for at hjælpe jer til at kunne tilgå en handel med mest mulig viden om kvaliteten af den handlede vare.

Tag informerede valg i din handel – og i din produktion

Grainsense apparatet er en finsk opfindelse og er testet af flere hundrede landmænd verden over – inklusiv vores egen Kim Kjær Knudsen. Med hyppige kalibreringer har de opnået noget der minder om laboratorie-standarder i deres kvalitetstests. Og så tager det under ét minut at få svar.

En Grainsense test giver dig indsigt i kvaliteten af kornet på et øjeblik – og den viden kan selvfølgelig  bruges til meget mere end lige handlen. Som husdyrsproducent kan du nu i langt højere grad præcisionsfodre, og du kan som planteavler bedre planlægge din høst ud fra afgrødens kvalitet.

Grainsense tester på nuværende tidspunkt for kvaliteterne protein, vand, fiber, olie mm. og understøtter flg. sorter:

  • Hvede
  • Byg
  • Havre
  • Raps (Først når det er høstet)

Der kommer løbende nye kvalitetsparametre og råvaresorter på laboratoriet, så vi kan forhåbentlig også snart hjælpe med test på sojaskrå og lignende. Læs mere om Grainsense her

Få besøg af Commoditrader og få testet dit korn med et Grainsense apparat

Grainsense har stillet nogle apparater til rådighed henover høst, så i kan tilbyde kvalitetsmålinger til vores brugere. Vi tilbyder derfor at komme ud til dig og teste dit korn – hvad end det ligger i laden eller står og svajer ude på marken. Apparatet kan tage tests op til 3 uger inden høst, vi skal blot have lov at håndhøste lidt til prøverne.

Hvordan gør jeg?

  1. Book en test via platformen ved at udfylde formularen med ønsket dato for besøg som vist på billedet nedenfor. Når dette er gjort, vil du blive kontaktet af en Commoditrader medarbejder for at bekræfte aftalen. (Obs. der skal selvfølgelig tages forbehold for geografien og vores ressourcer – vi vil forsøge at nå ud til alle, der booker en test)
  2. Opret en annonce og upload dit analysecertifikat fra Grainsense – se videoguide til at uploade analysecertifikat her

 

Sådan tester vi med Grainsense hos Commoditrader

Det er vigtigt, at begge parter af en handel er indforstået med måden en test bliver taget på. Der skal selvfølgelig skrives i ‚øvrige betingelser’, at der handles på baggrund af et vedhæftet Grainsense kvalitetsrapport.

  1. Fair prøveudtagning: Vi samler en prøve fra minimum 10 steder i bunken/marken.
  2. Fair test: Vi laver minimum 3 test fra prøveudtagningen. Systemet vil automatisk regne et gennemsnit af alle tests.
  3. Testsvar på mobil:  Vi får via Grainsense app’en en rapport på test og gennemsnit, og denne sendes til dig på mail og/eller sms.

 


Og hva koster’ed så? 

Svaret er enkelt: Det koster ingenting! I kører rundt og høster – vi kører rundt og tester. Vi investerer noget tid i at finde ud af, om det her er til gavn for jer brugere -og dermed for platformen. Når vi så lancerer vores abonnementer pr. 1. august, så vil vi også have et udvidet kvalitetsabonnement i samarbejde med Grainsense, hvorigennem man lejer sit eget Grainsense apparat sammen med sit Commoditrader abonnement.

Du kan kontakte den danske distributør Geoteam her, hvis du vil vide mere om indkøbspriser af Grainsense apparatet.